Båltale i Sorgenfri
Godaften mine damer og herrer!
Først vil jeg gerne sige tusind tak til præsten Kathrine, som har inviteret mig til at holde denne tale. For mig er det en stor ære, som jeg med sommerfugle i maven har set frem til i lang tid.
I aften er årets skifte dag, hvor det desværre begynder at blive en lille smule mørkerer, dag for dag. Men selvom i aften altså er årets længste aften, håber jeg ikke at min tale vil få jer til at føle at den er ALT for lang.
St. Hans aften er samtidig en meget traditionsbunden aften. Ikke mindst derfor er jeg utrolig glad og beæret over at få lov til at holde dette års båltale. Jeg er beæret fordi det antal St. Hans aftener som jeg har deltaget i, kun kan tælles på 1 hånd. Jeg er beæret fordi jeg får lov til at repræsentere borgerne i Sorgenfri og jeg er ikke mindst beæret fordi jeg kommer fra en helt anden kultur end den danske.
Jeg er født og opvokset i Vietnam. I 1984 kom jeg til Danmark som bådflygtning. Den gang flygtede jeg fra en kommunistisk og anti-demokratisk regering, i håbet om en tilværelse med ytringsfrihed. Min rejse til Danmark har været en meget barsk oplevelse. Jeg har sammen med 16 andre levet 10 dage på havet i en lille fiskerbåd, uden mad og drikke. Jeg har kæmpet mod håbløsheden, og følt at døden var nær. Vi kunne ikke andet end at håbe på at nå internationalt farvand, hvor der var en lille chance for at blive samlet op. Og heldigvis skete det en dag. Vi blev samlet op af et Mærsk skib fra Danmark, som sejlede os til Hong Kong, hvor jeg boede i en flygtningelejr i 3 måneder. Derefter fløj jeg til Danmark og bosatte mig i Odense i 5 år. I 1989 flyttede jeg til København for at starte mit studie som bygningsingeniør på DTU. I slutningen af 1995 flyttede jeg så til Sorgenfri og overtog cafégrillen.
Mine barske oplevelser som flygtning har bevirket at jeg værdsætter den tilværelse jeg har i dag. De har motiveret mig til at gøre alt hvad jeg kan for at integrere mig i det danske samfund. Jeg har kæmpet for at lære den danske kultur at kende og beherske det danske sprog (som ikke er helt let sku’ jeg hilse at sige). Jeg tager det derfor som et kæmpe skulderklap at jeg i dag holder båltale i Sorgenfri og at jeg oven i købet kan sige ”rødgrød med fløde”.
Ligesom jeg har udforsket den korrekte udtale af retten rødgrød med fløde, har jeg i forbindelse med min tale, også syntes det har været enormt spændende at udforske traditionerne omkring fænomenet St. Hans.
Fordi hvem er St. Hans egentlig?
Navnet St. Hans stammer fra Johannes døberen. Den 24. Juni er Johannes Døberens helgendag. Aftenen før denne dag, er på den måde St. Johannes aften, som er blevet til St. Hans aften. Det vi imidlertid forbinder allermest med St. Hans aften, er hekseafbrændingen. Dette ritual stammer helt tilbage fra middelalderen. Den gang brændte man kvinder, som man mistænkte for at lægge hindringer for andre menneskers næring og lykke. I praksis har man gennem tiderne i Danmark brændt ca. 1000 kvinder, som på en eller anden måde skilte sig ud i samfundet. Den sidst heks blev brændt i Danmark i 1693. Men i virkeligheden har myten om hekse og trolddom ikke nogen direkte relation til vores St. Hans tradition. St. Hans bålet er egentlig en bonde tradition, som hørte sig midsommeren til. Bønderne lavede simpelthen et stort bål for at skræmme onde ånder væk. For at have en syndebuk som man kunne give skylden, fx i tilfælde af en dårlig høst.
Det der i fortiden blev opfattet som heksegerninger kunne fx være en dårlig fiskefangst, en dårlig høst, eller det at smitte folk med sygdom. Det tætteste vi kommer på en heksegerning i dag, er vel aktuelle problemstillinger som fx underskriftforfalskning, løgn eller direkte økonomisk kriminalitet. I stedet for at blive henrettet på bålet, bliver man i dag sat i fængsel. Hvis Stein Bagger havde været kvinde, ville han have været nutidens heks. Mens IT-factory er gået konkurs, har finanskrisen for alvor ramt Sorgenfri og Danmark i det hele taget. Nu rammes den "ægte økonomi" i takt med, at efterspørgslen falder brat. Virksomheder må indskrænke eller lukke, og mange af mennesker har mistet deres job. Derfor gælder det om at tænke positivt, og bevare tålmodigheden og håbet om bedre tider.
Men bare rolig, Binhs pizzaer er stadig i høj kurs.
Til sidst vil jeg endnu en gang gerne sige tusind tak fordi jeg har fået til opgave tale i aften, og ikke mindst fordi I gad lytte til mig. Jeg er utrolig glad for at være en del af Sorgenfri. For mig er Sorgenfri hjertet af Virum og hele det fantastiske område mellem Lyngby sø, Bagsværd sø og Furesøen. Jeg nyder løbeture i området og jeg nyder ikke mindst alle de glade mennesker som jeg møder på torvet, med et smil på læben.
Hav en rigtig god sommer!
